: texts
artists
billboards
documentation
texts
information
links
Hanne Lise Thomsen intervewed by Gitte Broeng Kristensen
[ ]

WWW.WOMEN2003 -
VILDTVOKSENDE KVINDEBILLEDER I STORT FORMAT

Byrummets stemninger, billboardets store format og reklamens stereotype kvindefremstilling er hovedkomponenterne i www.women2003. Sidste år i august besluttede Hanne Lise Thomsen sig for, at hun ville forsøge at kode disse ting sammen i et billboardprojekt, hvor kvindelige billedkunstnere skulle give deres bud på et kvindebillede i det offentlige rum. Idéen har resulteret i et vildtvoksende projekt med 100 billboards og 100 deltagere.

www.women2003 har bredt sig som ringe i vandet - hvordan har projektet udviklet sig?

Jeg har været utrolig heldig. Jeg begyndte med at invitere en mindre gruppe, som alle syntes det var en rigtig god idé. De kendte alle sammen nogen, som de mente absolut måtte stå på listen. Projektet har fra start haft en energi og vitalitet, som skyldes, at der var noget her, som var relevant.

Nogle gange når man laver et projekt kan det blive rigidt, man er dækket ind. Man inviterer nogle, og ved hvad man får. Med det her projekt mistede jeg ligesom grebet, for der var en del af dem, der blev anbefalet, som jeg ikke kendte. Men jeg havde været ren idiot, hvis jeg havde sagt nej, for energien og entusiasmen var så overvældende. Derfor valgte jeg at åbne op og sige, at mangfoldigheden og det facetterede bud, som jeg var interesseret i at få, ville blive understreget ved, at der var mange deltagere i projektet. Der var et par uger, hvor det virkelig eskalerede fra 50 deltagere til 70-80 stykker, så det gik meget hurtigt.

Jeg synes noget af det fine ved projektet er, at alle aldersgrupper er repræsenteret. Der er både billedkunstnere med fra den gang vi lavede Kvindeudstilling på Charlottenborg i 1970'erne, og nogle som stadig går på akademiet.

Hænger muligheden for at lade projektet forgrene sig sammen med udstillingsrammerne, at det foregår i det offentlige rum?

De 100 billboards bliver placeret ud over et meget stort areal, og det offentlige rum kan sagtens bære de meget forskellige udtryk, som projektet rummer. Det vildtvoksende passer på en eller anden måde godt til projektets karakter, som jo i øvrigt er stramt, fordi alle værkerne er i det samme format og benytter sig af det fotografiske udtryk.

Der er en overordnet ramme, og derfor kan man godt bryde rammen, og gøre det mere anarkistisk, hvilket ville være sværere, hvis man opererede med et udstillingsrum.

I og med at kunstnere fra både Finland, Sverige, Norge og Island har været involverede - og de også har anbefalet nogen - er der kommet mange med, som jeg simpelthen ikke kendte i forvejen.

Var det din idé fra start at have hele Skandinavien med?

Mit udgangspunkt var billedkunstnere, som arbejdede med en eller anden form for kvindeafbildning. Og eftersom jeg var ude efter et facetteret og varieret kvindebillede virkede det indlysende også at invitere nordiske billedkunstnere.

Der er kun kvindelige billedkunstnere med i projektet. Kunne mandlige kunstnere ikke også have været inddraget og givet deres bud på et kvindebillede?

Det er ikke sådan, at der er nogen facitliste på invitationen - det kan man også se på de billboards, der er kommet - for der eksisterer jo ikke ét kvindebillede. Der er mange måder at gribe det an på, men jeg har været nysgerrig på, at det var kvinder, som forholdte sig til den problematik - også fordi jeg følte, der var en energi flere steder fra, fordi man var nået en tærskel for kvindeeksponeringen..

I forhold til at melde ind med et andet kvindebillede var det ligesom indlysende for mig, at det kun skulle være med deltagelse af kvindelige billedkunstnere. Jeg var med til at lave kvindeudstilling i 1970'erne, og den energi og dynamik, der kan være omkring en fælles manifestation, føler jeg også - uden egentlig at sammenligne de to ting - har ligget i det her projekt. Det betyder noget, at man på en eller anden måde har et fælles udgangspunkt, selv om jeg stadig vil pointere, at invitationen har været meget bred, så er det alligevel som om, der er en bestemt energi omkring det, at lade kvindelige billedkunstnere give deres bud på et kvindebillede i det offentlige rum. Det ville selvfølgelig have været en mulighed også at invitere mandlige billedkunstnere, men det har så ikke været idéen med dette projekt.

Flere af billederne placeres ude i forstæderne. Dit eget billboard vil hænge i Tåstrup. Hvorfor har du valgt også at inddrage periferien?

Nu er jeg selv opvokset i en provins, så det er noget med, at jeg genkalder mig nogle stemninger derude i sovebys-kvartererne. Men samtidig er det oplagt med et projekt som dette, der ikke opererer indenfor kunstinstitutionens ramme, at henvende sig til et meget bredere publikum og inddrage periferien.

De der frekventerer udstillinger herinde i byen er jo et indforstået publikum. Når man bevæger sig ud i periferien, er det derimod et helt andet og meget direkte møde, der opstår, hvor byens rum og lokalitetens særlige stemning også spiller ind.

Mit eget billede hænger på en p-plads ved City 2. Det forestiller en kvinde, som bor i Tåstrup og er kendt i området. Når folk kommer og skal parkere deres biler for at købe ind, så vil de pludselig se, at der i stedet for et reklamebillboard hænger et billede af Gönül. Og det skridt synes jeg er spændende - at man drejer virkeligheden og viser folk, at billboards ikke kun behøver at relatere sig til et kommercielt udtryk, men også kan bruges på en anden måde: til at give et bud på et andet kvindebillede.

All content on this site is copyright © 2003 www.women2003.dk and/or the artists unless otherwise is stated.